B 12 Forslag til folketingsbeslutning om bedre straffe.

Af: Aage Frandsen (SF) , Villy Søvndal (SF) og Anne Baastrup (SF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 202 fra folketingsåret 2003-04.

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at udvikle bedre straffe for at undgå tilbagefald til ny kriminalitet. Forslaget angav nogle retningslinjer for arbejdet med udviklingen af bedre straffe. Især skulle der fokuseres på, at

- mange indsatte kun havde haft ringe skolegang,
- mange indsatte var funktionelle analfabeter,
- mange indsatte havde haft en elendig opvækst,
- mange indsatte havde psykiske lidelser, og
- mange kriminelle forhold var relateret til narkotika eller alkohol.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at det måtte være en selvstændig retspolitisk målsætning at forhindre gentagen kriminalitet.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Morten Bødskov (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Line Barfod (EL)