B 115 Forslag til folketingsbeslutning om et røgfrit Folketing.

Af: Ester Larsen (V)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget opfordrede Folketingets Præsidium til at fastsætte regler til sikring af et røgfrit miljø i Folketinget.

Forslagsstilleren henviste til de sundhedsmæssige risici forbundet med passiv rygning og fandt, at Folketinget burde foregå befolkningen med et godt eksempel og sikre folketingsmedlemmer, ansatte, gæster m.fl. et renere og sundere arbejdsmiljø.