B 109 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Center for Etniske Minoriteter og Sundhed (CEMISU).

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at oprette et nationalt center for etniske minoriteter og sundhed (CEMISU) til forbedring af etniske minoriteters sundhed.

Forslagsstillerne henviste i bemærkningerne til, at befolkningen i dag rummede mange forskellige etniske grupper, og at tilhørsforhold til sådanne minoritetsgrupper havde mange konsekvenser også for sundhed, sygelighed og sundheds- og sygdomsadfærd samt for sundhedsvæsenet og dets personale. Efter forslagsstillernes opfattelse var Danmark i sammenligning med andre europæiske lande bagud med hensyn til forskning på dette område. Centeret skulle derfor have til formål at forske i og koordinere de faglige kompetencer på området.