L 194 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Behandlet sammen: L 194 og L 195.

Efter 1. beh. henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører en pligt for forældre til et tosproget barn til at lade barnet deltage i den af kommunen tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Lovforslaget var et led i regeringens målsætning om at sikre, at alle elever fik det maksimale faglige og sociale udbytte af undervisningen i skolen ved at gøre sprogstimuleringen obligatorisk for de tosprogede børn, der efter en sagkyndig vurdering havde et behov herfor.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 195.

Lovforslaget vedtaget med 90 stemmer (V, S, DF og KF) mod 14 (SF, RV, EL og KD).
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Thomas Adelskov (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Anne Baastrup (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Pernille Falcon (EL) og Bodil Kornbek (KD)