L 185 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven.

(Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Titel ændret 21/4 04 fra: Forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) og lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven).

Efter 1. beh. henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven fremrykker virkningen af den tidligere vedtagne skattepakke om lavere skat på arbejdsindkomst, jf. lov nr. 442 af 10. juni 2003, således at denne får fuld virkning allerede fra 2004.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet med forslaget var at hjælpe det spirende opsving i økonomien på vej og dermed gavne væksten og beskæftigelsen.

Lovforslaget vedtaget med 57 stemmer (V, DF og KF) mod 39 (S, SF, EL og KD); 4 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Peter Christensen (V), Jacob Buksti (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Morten Homann (SF), Anders Samuelsen (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Jann Sjursen (KD)