L 144 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om grænseoverskridende pengeoverførsler.

(Gennemførelse af direktiv om finansielle konglomerater, videregivelse af fortrolige oplysninger, harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med lov om finansiel virksomhed m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder en række ændringer af de i titlen nævnte fem love, som alle relaterer sig til den finansielle sektor.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at formålet med lovforslaget
var at sikre stabiliteten i det finansielle system og derved beskytte de
enkelte kunders og investorers interesser.

Lovforslaget vedtaget med 83 stemmer (V, S, KF, RV og EL)
mod 24 (DF, SF og KD).
Partiernes ordførere
Søren Gade (V), Jan Trøjborg (S), Colette L. Brix (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Naser Khader (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)