L 102 Forslag til lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær.

(Forbedring af barnets rettigheder).

Af: Anne Baastrup (SF) , Aage Frandsen (SF) og Kamal Qureshi (SF)
Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Lovforslaget indebar for det første en for myndighederne omvendt bevisbyrde i samværssager, hvor hensynet til barnet var afgørende for, om der skulle være samvær eller ej.

For det andet gav lovforslaget barnet en adgang til over for statsamtet at tilkendegive, at barnet ønskede ændringer i samværet.

For det tredje skulle der som udgangspunkt finde en samtale sted uanset barnets alder og uanset forældres enighed.

Lovforslaget var en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 115 fra folketingsåret 2002-03, jf. omtalen i Årbog & Registre 2002-03 side 137.
Partiernes ordførere
Inge Dahl-Sørensen (V), Lissa Mathiasen (S), Per Dalgaard (DF), Else Theill Sørensen (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)