Behandlet sammen: F 9 og F 3.
Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 10 A. Af Keld Albrechtsen (EL).
Fremsat .......... FF 1127
Taget tilbage .......... FF 1135
V 11. Af Jørn Jespersen (SF).
Fremsat .......... FF 1131
Bortfaldet ............ FF 1155
V 12. Af Henrik Vestergaard (V), Claus Larsen-Jensen (S), Jørn Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Elisabeth Arnold (RV) og Bodil Kornbek (KD).
Fremsat .......... FF 1134
Vedtaget ............. FF 1155
V 13. Af Keld Albrechtsen (EL).
Fremsat .......... FF 1135
Bortfaldet ............ FF 1155
Fuld tekst:
V 10 A. Af Keld Albrechtsen (EL):
»Folketinget konstaterer, at WTO's 5. ministerkonference endte uden resultat og finder det af afgørende betydning, at der fra EU's og den danske regerings side fremsættes forslag, som kan føre til positive forhandlinger mellem i- og ulande med henblik på at opnå resultater. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for, at
- EU fastholder og forbedrer de tilbud, som blev fremlagt i Cancún,
- dialogen styrkes med især de fattigste udviklingslande,
- Singaporeemnerne tages ud af forhandlingerne,
- aftalen om øget adgang for ulandene til medicin fastholdes og forbedres,
- øget liberalisering af handelen med landbrugsvarer sikres, bl.a. gennem afskaffelse af handelsforvridende landbrugsstøtte, herunder især eksportsubsidier, en langsigtet afvikling af den samlede landbrugsstøtte og under hensyn til forbrugere, miljø, dyrevelfærd og særlig udviklingslandenes landbrugsproduktion, og
- EBA-aftalen åbner for alle landbrugsprodukter fra de fattigste lande før 2009 og udstrækkes til andre ilande.«
V 11. Af Jørn Jespersen (SF):
»Folketinget beklager sammenbruddet i forhandlingerne på WTO's ministerkonference i Cancún og opfordrer med henblik på at skabe fornyet fremdrift regeringen til at arbejde for,
- at EU hurtigst muligt og senest inden den 1. februar 2004 fremlægger et klart forbedret tilbud i forhold til EU's sidste udspil i Cancún - med konkrete indrømmelser på landbrugsområdet, herunder eksportsubsidier og toldnedsættelser,
- at der sikres en total afskaffelse af landbrugsstøtten - herunder toldbeskyttelse og eksportsubsidier - inden 2014,
- at EU tilkendegiver, at der kan indgås en aftale på landbrugsområdet og for varehandel med ikkelandbrugsprodukter, før der indgås en eventuel aftale om Singaporeemnerne,
- at aftalen om øget adgang til billig medicin for ulandene gennemføres, herunder at TRIPS-aftalen ændres og løftet om teknologioverførsel indfries, og
- at tidsfristerne i EBA-aftalen fremrykkes mest muligt.«
V 12. Af Henrik Vestergaard (V), Claus Larsen- Jensen (S), Jøm Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Elisabeth Arnold (RV) og Bodil Kornbek (KD):
»Folketinget beklager forhandlingssammenbruddet på WTO's 5. ministerkonference i Cancún i Mexico og understreger betydningen af at fremme en fri og fair handel med varer og tjenesteydelser gennem multilaterale aftaler.
Med henblik på fornyet fremdrift i Dohaudviklingsrunden opfordres regeringen til aktivt at arbejde for, at
- EU fastholder og forbedrer de tilbud, som blev fremlagt i Cancún,
- Singaporeemnerne (handelslettelse, transparens i offentlige indkøb, investeringer og konkurrence) under ingen omstændigheder blokerer for en samlet aftale,
- dialogen styrkes med især de fattigste udviklingslande,
- aftalen om øget adgang til medicin for ulandene gennemføres,
- øget liberalisering af handelen med landbrugsvarer sikres, bl.a. gennem afskaffelse af handelsforvridende landbrugsstøtte, herunder især eksportsubsidier, et ambitiøst tempo i en balanceret afvikling af den samlede landbrugsstøtte og under hensyn til forbrugere, miljø, dyrevelfærd og udviklingslandenes landbrugsproduktion, og
- handelsinitiativet om alt-undtagen-våben åbner for alle landbrugsprodukter fra de fattigste lande før 2009 og udstrækkes til andre ilande.«
V 13. Af Keld Albrechtsen (EL):
»Folketinget konstaterer, at WTO's 5. ministerkonference endte uden resultat, og finder det af afgørende betydning, at der fra EU's og den danske regerings side fremsættes forslag, som kan føre til positive forhandlinger mellem i- og ulande med henblik på at opnå resultater. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for, at
- EU fastholder og forbedrer de tilbud, som blev fremlagt i Cancún,
- dialogen styrkes med især de fattigste udviklingslande,
- Singaporeemnerne tages ud af forhandlingerne,
- aftalen om øget adgang for ulandene til medicin fastholdes og forbedres,
- øget liberalisering af handelen med landbrugsvarer sikres, bl.a. gennem afskaffelse af handelsforvridende landbrugsstøtte, herunder især eksportsubsidier, en hurtig aftrapning af den samlede landbrugsstøtte og under hensyn til forbrugere, miljø, dyrevelfærd og særlig udviklingslandenes landbrugsproduktion, og
- EBA-aftalen åbner for alle landbrugsprodukter fra de fattigste lande før 2009 og udstrækkes til andre ilande.
Afstemning:
V 12 vedtaget med 92 stemmer (V, S, DF, KF, RV, KD) mod 10 (SF); 1 (EL) stemte hverken for eller imod.
V 11 og V 13 var dermed bortfaldet.
V 10 A var taget tilbage.