Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 102. Af Jeppe Kofod (S), Troels Lund Poulsen (V), Pia Christmas-Møller (KF) og Morten Helveg Petersen (RV).
Fremsat .............. FF 10991
Vedtaget .............. FF 11014
V 103. Af Jann Sjursen (KD), Holger K. Nielsen (SF) og Søren Søndergaard (EL).
Fremsat .............. FF 10995
Bortfaldet ............. FF 11014
V 104. Af Peter Skaarup (DF).
Fremsat .............. FF 11002
Bortfaldet ............. FF 11014
Fuld tekst:
V 102. Af Jeppe Kofod (S), Troels Lund Poulsen (V), Pia Christmas-Møller (KF) og Morten Helveg Petersen (RV):
»Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for en international retsorden baseret på et stærkt FN, særligt gennem
- en styrkelse af FN på de sikkerhedspolitiske, økonomiske og sociale områder,
- en reform af FN's Sikkerhedsråd med henblik på mere effektiv varetagelse af dets hovedansvar for international fred og sikkerhed,
- at styrke FN's evne til krisestyring og til forebyggelse, planlægning, koordination og genopbygning i forbindelse med konflikter,
- en gennemførelse af 2015-målene i Afrika, hvilket internationalt set kræver en højere ulandsbistand,
- at udfolde en særlig indsats for konfliktramte afrikanske lande,
- at styrke indsatsen også over for nye trusler som international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben, og
- at arbejde for, at EU taler med én stemme i FN's Sikkerhedsråd.«
V 103. Af Jann Sjursen (KD), Holger K. Nielsen (SF) og Søren Søndergaard (EL):
»Folketinget opfordrer regeringen til i FN at arbejde for at mindske ulighederne i verden og fokusere på gennemførelsen af 2015-målene bl.a. via forøget ulandsbistand. For Danmarks vedkommende skal bistanden op på 1 pct. af BNI.«
V 104. Af Peter Skaarup (DF):
»Folketinget opfordrer regeringen til i FN at arbejde for
- international fred og sikkerhed,
- bekæmpelse af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben,
- begrænsning af befolkningstilvæksten i den tredje verden, så sult og underernæring bekæmpes,
- at flygtningeproblemerne løses i nærområdet, ved at flygtninge beskyttes og hjælpes der, og
- bekæmpelse af epidemier som f.eks. aids.«
Afstemning:
V 102 vedtaget med 73 stemmer (V, S, KF og RV), mod 14 (DF); 9 (SF, EL og KD) stemte hverken for eller imod.
V 103 og 104 var dermed bortfaldet.