F 4 Hvad kan regeringen oplyse om planerne for Christianias »normalisering« set i lyset af regeringens tanker om frihed?

Af: Villy Søvndal (SF) , Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Til: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) Forsvarsminister og Svend Aage Jensby (V)
Samling: 2003-04
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 28. Af Ulrik Kragh (V), Per Dalgaard (DF) og Helge Adam Møller (KF).

Fremsat .............. FF 1896
Vedtaget .............. FF 2124

Fuld tekst:
V 28. Af Ulrik Kragh (V), Per Dalgaard (DF) og Helge Adam Møller (KF):

»Folketinget tager regeringens redegørelse om arbejdet i relation til en normalisering af Christianiaområdet til efterretning og opfordrer regeringen til at fastholde den forøgede politiindsats frem mod en egentlig rydning af Pusher Street og en normalisering af det politimæssige arbejde på Christiania.

Idet Folketinget konstaterer, at regeringen agter at fremsætte forslag til ændring af Christianialoven i Folketingets forårssamling 2004, skal Folketinget opfordre regeringen til, som anført i det nedsatte Christianiaudvalgs kommissorium, at fremlægge en helheds- og handlingsplan for Christianiaområdet. Denne skal danne grundlag dels for Folketingets behandling af lovforslaget, dels for den fremtidige planlægning med inddragelse af Københavns Kommune.«

Afstemning:

V 28 vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, SF, RV og EL); 2 (KD) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ulrik Kragh (V), Poul Qvist Jørgensen (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Villy Søvndal (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)