F 10 Hvad kan ministeren oplyse om regeringens initiativer vedrørende regelforenkling af arbejdsløshedskassereglerne?

Af: Ole Sohn (SF) , Aage Frandsen (SF) og Lene Garsdal (SF)
Til: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ()
Samling: 2003-04
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 8. Af Freddy Dam (V), Bent Bøgsted (DF) og Lars Barfoed (KF).

Fremsat ........... FF 1027
Taget tilbage ........... FF 1043

V 9. Af Ole Sohn (SF), Ole Vagn Christensen (S), Anders Samuelsen (RV) og Mogens Nørgård Pedersen (KD).

Fremsat ........... FF 1029
Taget tilbage ........... FF 1043

V 10. Af Ole Sohn (SF), Freddy Dam (V), Ole Vagn Christensen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Anders Samuelsen (RV) og Mogens Nørgård Pedersen (KD).

Fremsat ........... FF 1039
Vedtaget .............. FF 1043

Fuld tekst:

V 8. Af Freddy Dam (V), Bent Bøgsted (DF) og Lars Barfoed (KF):

»Idet Folketinget konstaterer, at arbejdsløshedsforsikringslovgivningen er overordentlig kompliceret, opfordres regeringen til at arbejde for en enklere administration og en forenkling af regelsættet vedrørende arbejdsløshedsforsikringen af hensyn til borgere, a-kasser og Arbejdsformidlingen, bl.a. ved

- at videreudvikle digitale redskaber til forenkling af administrationen af arbejdsløshedsforsikringslovgivningen,

- at effektivisere og forenkle kommunikationen mellem AF og a-kasser i forbindelse med de etablerede rådighedskontrolsystemer, herunder underretningssystemerne mellem AF og a-kasser, og

- at arbejdsmarkedets parter og a-kasserne opfordres til at komme med forslag til regelforenkling, der understøtter et velfungerende arbejdsmarked, inden for rammerne af arbejdsmarkedsforlig, herunder aftalerne om efterløn og »Flere i arbejde« og uden offentlige merudgifter.

Regeringen skal give Folketinget en redegørelse om forenklingsarbejdet i begyndelsen af folketingssamlingen 2004-05.«

V 9. Af Ole Sohn (SF), Ole Vagn Christensen (S), Anders Samuelsen (RV) og Mogens Nørgård Pedersen (KD):

»Idet Folketinget konstaterer, at arbejdsløshedslovgivningen er overordentlig bureaukratisk og indviklet, opfordres regeringen til med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og A-kassernes Samvirke at arbejde for en enklere administration og en forenkling af regelsættet vedrørende arbejdsløshedsforsikringens forvaltning bl.a. med fokus på

- at videreudvikle og udnytte digitale redskaber til forenkling af administrationen af arbejdsløshedslovgivningen,

- at effektivisere og forenkle kommunikationen mellem AF og a-kasser i forbindelse med de etablerede rådighedskontrolsystemer, herunder underretningssystemerne mellem AF og a-kasser,

- at forenkle procedurerne i forbindelse med godkendelse af det i loven om efterløn omtalte efterlønsbevis med henblik på bedre medlemsservice, og

- at effektivisere og forenkle administrationen for arbejdsgivere og a-kasser i forhold til den gældende g-dags-ordning.

Folketinget og regeringen vil arbejde for at fremme gennemførelsen af sådanne forslag.

Regeringen giver Folketinget en redegørelse om forenklingsarbejdet i begyndelsen af folketingssamlingen 2004-05.«

V 10. Af Ole Sohn (SF), Freddy Dam (V), Ole Vagn Christensen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Anders Samuelsen (RV) og Mogens Nørgård Pedersen (KD):

»Idet Folketinget konstaterer, at arbejdsløshedslovgivningen er overordentlig bureaukratisk og indviklet, opfordres regeringen til med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og A-kassernes Samvirke at arbejde for en enklere administration og en forenkling af regelsættet vedrørende arbejdsløshedsforsikringen, herunder administrationen af efterlønsbeviset og med yderligere fokus på

- at videreudvikle og udnytte digitale redskaber til forenkling af administrationen af arbejdsløshedslovgivningen,

- at effektivisere og forenkle kommunikationen mellem AF og a-kasser i forbindelse med de etablerede rådighedskontrolsystemer, herunder underretningssystemerne mellem AF og a-kasser, og

- at komme med forslag til regelforenkling, der understøtter et velfungerende arbejdsmarked, inden for rammerne af arbejdsmarkedsforliget, herunder aftalerne om efterløn og »Flere i Arbejde«, og uden offentlige merudgifter.

Folketinget vil arbejde for at fremme gennemførelsen af sådanne forslag.

Regeringen giver Folketinget en redegørelse om forenklingsarbejdet i begyndelsen af folketingsåret 2004-05.«

Afstemning:

V 10 vedtaget enstemmigt med 104 stemmer.

V 8 og V 9 var taget tilbage.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Ole Vagn Christensen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KD)