Behandlet sammen: B 98 og B 99.

Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage bl.a. følgende initiativer til sikring og forbedring af voldsramte udenlandske kvinders rettigheder:

- Udenlandske kvinder, som kunne dokumentere, at de havde været udsat for vold i ægteskabet, og at volden havde været medvirkende til ægteskabets ophør, skulle bevare deres midlertidige opholdsgrundlag.

- Alle familiesammenførte skulle deltage i danskundervisning og øvrige integrationsforløb.

- Udenlandske kvinder, som henvendte sig til politiet, på en skadestue eller til andre offentlige myndigheder som følge af vold i hjemmet, skulle sikres en uvildig bisidder og tolk.

Forslagsstillerne anførte i bemærkningerne, at meget tydede på, at de fleste voldsramte udenlandske kvinder blev fastholdt i et voldeligt samliv, fordi de frygtede konsekvenserne af at blive udvist. Der var forskellige grunde til, at disse kvinder ikke fik lov til at blive, nemlig at de ikke var i stand til i tilstrækkelig grad at dokumentere, at de havde været udsat for vold, eller at deres tilknytning til Danmark var for ringe til, at de kunne få lov til at blive, selv om volden var dokumenteret.

Beslutningsforslaget var en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 126 fra folketingsåret 2002-03, jf. omtalen i Årbog & Registre 2002-03 side 257.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 11 (SF, RV og KD) stemte for, 83 (V, S, DF og KF) imod; 1 (EL) stemte hverken for eller imod.