B 94 Forslag til folketingsbeslutning om en fast øvre grænse for antallet af børn pr. voksen i puljeordninger.

Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at indføre en fast øvre grænse for antallet af børn pr. voksen i puljeordninger. Det blev foreslået, at der højst måtte være 5 børn for hver voksen i den slags pasningsordninger, hvilket svarede til de regler, der gjaldt for den kommunale dagpleje.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne ønskede at undgå kvalitetssvigt i børnepasningen.
Partiernes ordførere
Eva Kjer Hansen (V), Lotte Bundsgaard (S), Jette Jespersen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Margrethe Vestager (RV), Pernille Falcon (EL) og Tove Videbæk (KD)