B 88 Forslag til folketingsbeslutning om at gøre konfliktrådsordningen permanent og landsdækkende.

Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at tage de nødvendige initiativer med henblik på, at konfliktrådsordningen blev gjort permanent og landsdækkende pr. 1. juni 2004.

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at baggrunden for forslaget bl.a. var, at konfliktrådene i den gennemførte forsøgsordning havde vist deres værdi som et supplement til straffesager, og at de hidtidige erfaringer og evalueringen af forsøgsordningen havde været positive.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Morten Bødskov (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)