B 75 Forslag til folketingsbeslutning om kvaliteten af behandlingen på sikre institutioner for kriminelle børn og unge.

Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at sikre, at unge, der blev anbragt på sikrede afdelinger for kriminelle, blev undersøgt for eventuelle psykiske og/eller psykosociale lidelser og hjerneskader. Desuden skulle der indføres en psykiatrisk og psykologisk ekspertise i behandlingen på de sikre institutioner.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne ønskede, at diskussionen om kriminelle børn og unge ikke alene handlede om mursten og antal institutionspladser, men også kom til at handle om kvaliteten af behandlingen. Beslutningsforslaget var fremsat som en del af Socialdemokratiets samlede handlingsplan mod den negative sociale arv, »Giv alle børn en chance«.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Karen Jespersen (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Margrethe Vestager (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)