B 5 Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af den lindrende (palliative) indsats for døende.

Af: Tove Videbæk (KrF) , Bodil Kornbek (KrF) , Mogens Nørgård (KrF) og Jann Sjursen (KrF)
Samling: 2003-04
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh. henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, der skulle styrke indsatsen over for døende, der havde behov for lindring (den palliative indsats).

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne ønskede en mere samlet lovgivning om døendes rettigheder, herunder at sikre døende et frit og gratis valg mellem tilbud om ophold i hjemmet med støtte af palliative team, hospice og palliative enheder på sygehusene.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 42 (S, SF, EL og KD) stemte for, 63 (V, DF, KF og Anders Møller (UFG)) imod; 3 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ester Larsen (V), Grete Schødts (S), Birthe Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Lene Garsdal (SF), Naser Khader (RV) og Tove Videbæk (KD)