B 48 Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til etablering af sundhedscentre.

Af: Tove Videbæk (KD) , Mogens Nørgård (KD) og Bodil Kornbek (KD)
Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at ændre administrative forskrifter, med henblik på at der kunne gives tilskud til etablering af sundhedscentre efter nærmere angivne retningslinjer.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne ønskede at fremme etablering af sundhedscentre i lokalsamfundet, f.eks. i nedlagte små sygehuse, ved at give kommuner og amter en økonomisk tilskyndelse til at begynde at etablere sundhedscentre i lokalsamfundene.

Hensigten var at sikre en bedre samordning i både det forebyggende og det behandlende sundhedsarbejde, således at borgerne kunne få en mere helhedsorienteret behandling.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Karen Jespersen (S), Birthe Skaarup (DF), Charlotte Dyremose (KF), Lene Garsdal (SF), Naser Khader (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)