B 45 Forslag til folketingsbeslutning om sikring af frivillighed ved økonomisk støtte til politiske partier.

Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen inden den 30. marts 2004 at fremsætte lovforslag, der skulle sikre, at intet medlem af en fagforening, erhvervsorganisation eller faglig organisation gennem medlemskab eller kontingentbetaling kunne pålægges direkte eller indirekte at bidrage med økonomisk støtte til partipolitisk arbejde, medmindre den pågældende frivilligt havde givet sit samtykke hertil.

Reglerne skulle udformes således, at der blev givet reelle garantier for, at manglende samtykke fra den enkelte medførte en reduktion af den pågældendes kontingentbetaling.

Forslagsstillerne ønskede at sikre, at ingen uden samtykke kunne pålægges at støtte partipolitisk arbejde.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Svend Auken (S), Bent Bøgsted (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Line Barfod (EL) og Mogens Nørgård (KD)