B 205 Forslag til folketingsbeslutning om fleksibel børnepasning.

Af: Tove Videbæk (KD) , Bodil Kornbek (KD) , Mogens Nørgård (KD) og Jann Sjursen (KD)
Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh. henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at skabe mulighed for deltidspasning i daginstitutioner for børn. Prisen for daginstitutionen skulle kunne tilpasses det antal timer, barnet blev passet, og et barn, der blev passet på deltid, skulle ikke optage en fuldtidsplads.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne ønskede at give forældre mulighed for at nedsætte deres arbejdstid i kortere eller længere tid efter familiens egne ønsker og behov.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Lotte Bundsgaard (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Margrethe Vestager (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)