B 178 Forslag til folketingsbeslutning om støtte til voldsofre.

Af: Anne Baastrup (SF) , Margrete Auken (SF) og Aage Frandsen (SF)
Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at etablere et forbedret tilbud til voldsofre, bl.a. vedrørende

- psykologhjælp,

- hjælp til tilrettelæggelse af fremtidig tilværelse,

- oprettelse af en central formidlingsenhed til at give konkret rådgivning og vejledning m.v. og

- tilførsel af midler til Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 84 fra folketingsåret 2002-03, jf. omtalen i Årbog & Registre 2002-03 side 241.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Morten Bødskov (S), Per Dalgaard (DF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Jann Sjursen (KD)