B 128 Forslag til folketingsbeslutning om børnefamiliers ret til omsorgsdage.

Af: Villy Søvndal (SF) , Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Samling: 2003-04
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at skabe bedre vilkår for børnefamilierne ved at give dem ret til flere omsorgsdage. Forældre skulle kunne passe børn under 3 år i op til 6 dage om året og børn på 3 år og derover i 3 dage om året. Denne ret skulle være et supplement til de eksisterende regler for omsorgsdage.

Forslagstillerne ønskede, at der blev fokuseret mere på børns tid med deres forældre. Beslutningsforslaget var en del af det tidligere fremsatte beslutningsforslag nr. B 47 fra folketingsåret 1998-99, jf. omtalen i Årbog & Registre 1998-99 side 230.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 10 (SF, EL og KD) stemte for, 58 (V, DF, KF og Anders Møller (UFG)) imod; 36 (S og RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Charlotte Antonsen (V), Lotte Bundsgaard (S), Bent Bøgsted (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Anders Samuelsen (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)