L 82 Forslag til lov om en satsreguleringsprocent.

Af: Finansminister Thor Pedersen (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg (PØU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven viderefører de gældende principper for satsreguleringsordningen og fastsætter formålet med satspuljens anvendelse. Puljens midler skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen og Dansk Folkeparti havde indgået en aftale om, at satspuljeordningen skulle fortsætte, og at regeringen skulle fremsætte forslag til ny satsreguleringslov, der skulle danne grundlag for uddeling af satspuljemidlerne.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Kristian Jensen (V), Henrik Sass Larsen (S), Poul Fischer (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Ole Sohn (SF), Margrethe Vestager (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Jann Sjursen (KrF)