L 228 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Fradrag for personbiler udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram m.v.).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven indfører midlertidige fradrag i registreringsafgiften for nye biler, der er udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram og andre nærmere bestemte typer sikkerhedsudstyr. Fradragenes størrelse falder hvert år frem til 2008, og de vil være fuldt udfaset i 2009.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget blev fremsat som led i regeringens ønske om at styrke trafiksikkerheden. Hensigten med fradragene var således at fremme udbredelsen af sikkerhedsfremmende udstyr, indtil dette bliver standardudstyr i nye biler, og derfor valgte man at lade fradragene blive udfaset i løbet af en 5- årig periode fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det fremgik endvidere af bemærkningerne til skatteministerens ændringsforslag i betænkningen, at loven ville blive taget op til revision i januar 2004.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 10 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Kristian Jensen (V), Erik Mortensen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KrF)