L 148 Forslag til lov om ændring af lov om gymnasiet m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

(Undervisning i udlandet).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver elever ved de fire gymnasiale uddannelser mulighed for at modtage undervisning i udlandet. Det er en betingelse, at undervisningen i udlandet skal følge fagplanerne for de danske klasser. Alternativt kan eleverne følge undervisning, som er godkendt efter almindelige meritvurderinger til at kunne træde i stedet for den danske undervisning.

Formålet med lovforslaget var at styrke den internationale dimension i uddannelserne, således at Danmark fortsat kunne være i front i det globale videnssamfund.

Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF, KF og KRF) mod 43 (S, SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Jens Christian Larsen (V), Carsten Hansen (S), Karina Sørensen (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Jelved (RV) og Bodil Kornbek (KrF)