L 147 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

(Forenkling af bestemmelser om tilskud, elevstøtte og vedtægter).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at skoletilskuddet ændres til et fast grundtilskud, som fastsættes på finansloven. Endvidere vil taxametertilskuddet til efterskoler fra 2007 alene være afhængigt af skolernes årselevtal. Endelig omlægger loven den obligatoriske kommunale elevstøtte for elever på efterskoler til den statslige elevstøtte.

Formålet med lovforslaget var at sikre et mere gennemsigtigt og forudsigeligt tilskudssystem for folkehøjskoler, efterskoler, friskoler, private grundskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Leif Mikkelsen (V), Carsten Hansen (S), Karina Sørensen (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Jelved (RV) og Bodil Kornbek (KrF)