L 141 Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond.

(Mulighed for uddeling af hele fondens kapital).

Af: Videnskabsminister Helge Sander ()
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Videnskab og Teknologi (UVT).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver Danmarks Grundforskningsfond mulighed for at anvende resten af fondens kapital, således at fonden frem til år 2013 kan opretholde det nuværende uddelingsniveau.

Lovforslaget blev fremsat som et led i den reform af det forskningsrådgivende system, som der blev indgået aftale om blandt alle Folketingets partier i oktober 2002. Se endvidere omtalen af lovforslag nr. L 142.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Hanne Severinsen (V), Lene Jensen (S), Jesper Langballe (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Morten Helveg Petersen (RV)