L 132 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

Af: Jann Sjursen (KrF) , Mogens Nørgård (KrF) , Tove Videbæk (KrF) og Bodil Kornbek (KrF)
Samling: 2002-03
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovforslaget medførte, at det ville blive strafbart at købe seksuelle ydelser hos en anden person, uanset om personen var over 18 år eller kun prostituerede sig i enkeltstående tilfælde.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at Danmark burde følge efter Sverige, hvor det pr. 1. januar 1999 var gjort strafbart at købe seksuelle ydelser.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 133. Der henvises til omtalen af dette forslag.

Lovforslaget forkastet, idet 5 (Jytte Andersen (S), Ritt Bjerregaard (S), Mette Frederiksen (S) og KRF) stemte for, 95 (V, S, DF, KF, RV og EL) imod; 7 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Irene Simonsen (V), Sandy Brinck (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF) og Bodil Kornbek (KrF)