Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 122. Af Kim Sejr (RV), Sophie Hæstorp Andersen (S), Anne Baastrup (SF), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KRF).
Fremsat ............. FF 10134
Bortfaldet ............. FF 10187
V 123. Af Hans Andersen (V), Birthe Skaarup (DF) og Else Theill Sørensen (KF).
Fremsat ............. FF 10137
Vedtaget .............. FF 10187
Fuld tekst:
V 122. Af Kim Sejr (RV), Sophie Hæstorp Andersen (S), Anne Baastrup (SF), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KRF):
»Folketinget opfordrer regeringen til
- at arbejde for en behandlingsgaranti, så børn og unge højst må vente 2 måneder på psykiatrisk behandling,
- at øge uddannelseskapaciteten, så antallet af speciallæger kan dække behandlingsbehovet,
- at forpligte amter og kommuner til at føre en ventelistestatistik på området, herunder for socialsektoren og undervisningssektoren, hvor der ofte er lange ventetider med hensyn til iværksættelse af primær- eller amtslige støtteforanstaltninger foranlediget af undersøgelser i børne- og ungepsykiatrien, og
- at sikre yderligere dataopsamling og forskning på området, så vi bl.a. kan fa analyseret det stigende pres i børne- og ungdomspsykiatrien.«
V 123. Af Hans Andersen (V), Birthe Skaarup (DF) og Else Theill Sørensen (KF):
»Folketinget opfordrer regeringen til at videreføre prioriteringen af børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på
- fortsat at øge behandlingskapaciteten og nedbringe ventelisterne,
- at følge udviklingen i den lokale/regionale implementering af de udmeldte anbefalinger - herunder et bedre samspil mellem sundheds-, social- og undervisningssektorerne med det klare formål at sikre en tidlig indsats og dermed lette det stigende pres på børne- og ungdomspsykiatrien,
- at øge uddannelseskapaciteten med det formål at bringe antallet af speciallæger op på niveau med behandlingsbehovet,
- at analysere årsagerne til det stigende pres i børne- og ungdomspsykiatrien, og
- at orientere Folketinget i efteråret 2003 om resultateme af Sundhedsstyrelsens statusrapport.«
Afstemning:
V 123 vedtaget med 60 stemmer (V, DF og KF); 47 (S, SF, RV, EL og KRF) stemte hverken for eller imod.
V 122 var dermed bortfaldet.