Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 18. Af Aage Frandsen (SF), Ole Stavad (S), Marianne Jelved (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KRF).
Fremsat .............. FF 1509
Bortfaldet .............. FF 1549
V 19. Af Kristian Jensen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Gitte Seeberg (KF).
Fremsat .............. FF 1515
Vedtaget ............... FF 1549
Fuld tekst:
V 18. Af Aage Frandsen (SF), Ole Stavad (S), Marianne Jelved (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KRF):
»Regeringen opfordres til at optage drøftelser med de kommunale parter, med henblik på at regeringen fremlæg ger forslag, som kan afbøde skævheder i den kommunale økonomi som følge af regeringens beslutning om ikke at leve op til aftalen om en udligningsreform fra 2004, og som kan vedtages i indeværende Folketingssamling.
Forslaget skal sikre en bedre fordeling af bloktilskuddet, så de økonomisk dårligst stillede kommuner fremover får et bedre grundlag for at finansiere de kommunale opgaver.«
V 19. Af Kristian Jensen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Gitte Seeberg (KF):
»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at
- de indgåede aftaler med kommuner og amter for 2003 følger den økonomisk ansvarlige linje, som skitseret i redegørelsen Danmark år 2010, og dermed lægger aftaleme op til en ansvarlig vækst i de offentlige udgifter,
- aftaleme giver plads til en realvækst i kommuners og amters økonomi fra 2002 til 2003, jf. kommuneaftalerne, og
- de vedtagne budgetter viser, at kommunerne henholdsvis amterne har mulighed for at gennemføre serviceforbedringer.
Folketinget noterer endelig, at de nuværende udligningsordninger indeholder skævheder over for de økonomisk vanskeligt stillede kommuner og opfordrer regeringen til at arbejde videre med en udligningsreform.«
Afstemning:
V 19 vedtaget med 60 stemmer (V, DF og KF) mod 48 (S, SF, RV, EL og KRF).
V 18 var dermed bortfaldet.