F 47 Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer for modernisering, vedligeholdelse, øget råderet over egen bolig og styrkelse af det boligsociale arbejde i det almene byggeri og om regeringens forhandlinger herom med de berørte organisationer og Folketingets partier?

Til: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 82. Af Keld Albrechtsen (EL), Lissa Mathiasen (S) og Morten Homann (SF).

Fremsat ............. FF 7568
Bortfaldet ............. FF 7599

V 83. Af Carina Christensen (KF), Inge-Lene Ebdrup (V) og Freddie H. Madsen (DF).

Fremsat ............. FF 7583
Vedtaget .............. FF 7599

Fuld tekst:

V 82. Af Keld Albrechtsen (EL), Lissa Mathiasen (S) og Morten Homann (SF):

»Folketinget finder, at lejerne i de almene boliger bør have ret til at kunne forbedre og indrette deres boliger efter eget ønske og på en sådan måde, at der kan gennemføres forbedringer. Forbedringerne skal udføres således, at byggelovgivningens krav overholdes, og at der sikres en forsvarlig håndværksmæssig kvalitet. Folketinget opfordrer regeringen til senest oktober 2003 at fremsætte lovforslag om, at beboerne i almene boliger får fri råderet, der kun er begrænset af byggelovgivningens krav og hensynet til forsvarlig håndværksmæssig kvalitet.«

V 83. Af Carina Christensen (KF), Inge-Lene Ebdrup (V) og Freddie H. Madsen (DF):

»Folketinget har noteret sig, at den boligaftale, som en bred kreds af Folketingets partier indgik i efteråret 2002, omfattede initiativer til øget nybyggeri og initiativer til fremme af modernisering og vedligeholdelse af det almene byggeri. De gennemførte lovforslag har allerede bidraget væsentligt til at øge antallet af udlejningsboliger.

Folketinget noterer sig, at regeringen ønsker at forbedre lejernes valgmuligheder i det almene byggeri. Regeringen vil endvidere give lejerne mulighed for at overtage deres boliger.

Folketinget noterer sig, at regeringen tillige ønsker at forbedre lejernes råderet i det almene byggeri, og at spørgsmålet indgår i arbejdet under udvalget for forenkling og modernisering af boliglovgivningen.«

Afstemning:

V 83 vedtaget med 62 stemmer (V, DF, KF og Anders Møller (UFG)) mod 47 (S, SF, RV, EL og KRF).

V 82 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), Lissa Mathiasen (S), Freddie H. Madsen (DF), Carina Christensen (KF), Morten Homann (SF), Anders Samuelsen (RV) og Keld Albrechtsen (EL)