F 46 Hvad kan ministeren oplyse om den danske forhandlingsposition ved de igangværende GATS-forhandlinger?

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2002-03
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 74. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat .............. FF 6772
Bortfaldet .............. FF 6983

V 75. Af Henrik Vestergaard (V), Claus Larsen-Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Lars Barfoed (KF) og Elisabeth Amold (RV).

Fremsat .............. FF 6774
Vedtaget .............. FF 6983

Fuld tekst:

V 74. Af Keld Albrechtsen (EL):

»Folketinget henstiller til regeringen, at Folketinget løbende må inddrages i GATS-forhandlingerne, og opfordrer regeringen til under de igangværende GATS-forhandlinger at arbejde for,

- at Danmark ikke under GATS-forhandlingerne accepterer yderligere liberaliseringer af handel med tjenesteydelser, herunder især ikke inden for vandforsyning, sundhed, uddannelse, kultur, postvæsen, søfart, havnevæsen og energi,

- at det fastholdes, at forhandlingerne ikke kan berøre den offentlige sektor hverken i Danmark eller i andre lande,

- at udenlandsk arbejdskraft, der eventuelt får øget adgang til det danske marked for tjenesteydelser, sikres alle eksisterende individuelle og kollektive lønmodtagerrettigheder,

- at WTO's tvistbilæggelsessystem ikke får indflydelse på, hvordan den offentlige sektor indrettes og reguleres, og

- at grupper i Danmark, der kan blive berørt af forslåede liberaliseringer, altid bliver hørt, inden eventuelle aftaler indgås.«

V 75. Af Henrik Vestergaard (V), Claus Larsen-Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Lars Barfoed (KF) og Elisabeth Arnold (RV):

»Folketinget henviser til tidligere vedtagelser om international handelspolitik, navnlig V 4 af 25. oktober 2001 og V 72 af 26. marts 2003, med henblik på den igangværende forhandlingsrunde i WTO, herunder GATS-forhandlingerne vedrørende private tjenesteydelser.«

Afstemning:

V 75 vedtaget med 103 stemmer (V, S, DF, KF, RV, KRF og Anders Møller (UFG)) mod 9 (SF og EL).

V 74 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Henrik Vestergaard (V), Claus Larsen-Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Lars Barfoed (KF), Jørn Jespersen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Jann Sjursen (KrF)