F 45 Hvilke initiativer planlægger regeringen at tage for at sikre, at den danske fange på den amerikanske Guantánamobase på Cuba enten behandles i overensstemmelse med de internationale konventioner om krigsfanger eller får sin sag afgjort af en dommer i henhold til reglerne i en retsstat?

Af: Line Barfod (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2002-03
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 80. Af Troels Lund Poulsen (V), Søren Krarup (DF) og Gitte Seeberg (KF).

Fremsat ............... FF 7532
Vedtaget ............... FF 7555

V 81. Af Line Barfod (EL), Jeppe Kofod (S), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Jann Sjursen (KRF).

Fremsat ............... FF 7532
Bortfaldet .............. FF 7555

Fuld tekst:

V 80. Af Troels Lund Poulsen (V), Søren Krarup (DF) og Gitte Seeberg (KF):

»Folketinget tager udenrigsministerens redegørelse til efterretning og tilslutter sig regeringens aktive indsats for at nå til en afklaring af den tilbageholdte danskers situation i konsultationer og dialog med USA.«

V 81. Af Line Barfod (EL), Jeppe Kofod (S), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Jann Sjursen (KRF):

»Folketinget opfordrer udenrigsministeren til at gøre en aktiv indsats for, at den danske statsborger indespærret på Guantánamobasen bliver behandlet i henhold til internationale konventioner.«

Afstemning:

V 80 vedtaget med 64 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, SF, RV, EL og KRF).

V 81 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Troels Lund Poulsen (V), Jeppe Kofod (S), Søren Krarup (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Marianne Jelved (RV), Line Barfod (EL) og Bodil Kornbek (KrF)