F 27 Hvad kan regeringen oplyse om håndhævelsen af reglerne om dyretransporter såvel internt i Danmark som mellem Danmark og udlandet, og hvilke konkrete initiativer vil regeringen iværksætte for dels at forbedre håndhævelsen af eksisterende regler, dels at skærpe lovgivningen med henblik på at gøre det lettere for det offentlige at fratage personer retten til at eje og håndtere dyr professionelt?

Til: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 45. Af Christian H. Hansen (DF), Frank Jensen (S), Kristen Touborg (SF), Morten Østergaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF).

Fremsat .............. FF 4198
Vedtaget .............. FF 4223

V 46. Af Karsten Nonbo (V) og Gitte Seeberg (KF).

Fremsat .............. FF 4201
Bortfaldet ............. FF 4223

Fuld tekst:

V 45. Af Christian H. Hansen (DF), Frank Jensen (S), Kristen Touborg (SF), Morten Østergaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF):

»Idet Folketinget konstaterer, at der er store dyrevelfærdsproblemer forbundet med transport af slagtedyr over lange afstande og i mange timer, opfordrer Folketinget regeringen til:

- at arbejde for en maksimal transporttid på 8 timer i EU,

- at indføre 100 pct. rampekontrol af dyrlæger ved indlevering og udlevering ved samlesteder og ved anden varig eksport af levende dyr,

- at arbejde på, at transport af høj drægtige dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden som almindelig hovedregel forbydes,

- at sikre, at gebyret for godkendelse af ruteplaner og veterinærkontrol skal hæves, så det dækker de faktiske omkostninger,

- at skærpe kontrollen af, om dyrevelfærdsreglerne overholdes, bl.a. ved fra januar 2004 at hæve den eksisterende, generelle årlige velfærdskontrol fra 2 pct. til 5 pct. af besætningerne og sikre, at de nødvendige ressourcer tilføres fødevareregioneme, og

- at udforme regler på dyretransportområdet, der gør det lettere for myndighederne at inddrage en køretilladelse. Ved gentagne grove overtrædelser skal køretøjet konfiskeres.«

V 46. Af Karsten Nonbo (V) og Gitte Seeberg (KF):

»Folketinget tager justitsministerens redegørelse til efterretning og konstaterer, at regeringen herved har iværksat de initiativer, som følger af Folketingets Retsudvalgs beretning af 31. maj 2002.

Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at sætte de pågældende nyordninger i kraft.

Folketinget opfordrer endvidere regeringen til,

- at fortsætte arbejdet i EU for en maksimal transporttid på 8 timer for slagtedyr,

- at arbejde på, at transport af højdrægtige dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden som almindelig hovedregel forbydes,

- at vurdere behovet for yderligere initiativer med henblik på øget kontrol af overholdelsen af dyrevæmsreglerne, herunder reglerne om transport af dyr - og i givet fald fremlægge sådanne nye kontrolinitiativer og

- at sikre en bedre og mere effektiv håndhævelse af reglerne om fratagelse af autorisation til dyretransporter, herunder ved at myndighederne i grove sager om kørsel efter frakendelse af autorisation i øget grad er opmærksom på mulighedeme for konfiskation af køretøjet.«

Afstemning:

V 45 vedtaget med 59 stemmer (S, DF, SF, RV, EL og KRF) mod 45 (V, KF og Anders Møller (UFG)).

V 46 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Frank Jensen (S), Christian H. Hansen (DF), Gitte Seeberg (KF), Kristen Touborg (SF), Morten Østergaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KrF)