F 20 Hvad kan regeringen oplyse om situationen i Tjetjenien og de dansk-russiske forhold efter afholdelsen af den tjetjenske verdenskongres i København den 28.-29. oktober 2002?

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2002-03
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 30. Af Holger K. Nielsen (SF), Lars Kramer Mikkelsen (S), Niels Helveg Petersen (RV) og Søren Søndergaard (EL).

Fremsat .............. FF 2439
Bortfaldet .............. FF 2477

V 31. Af Troels Lund Poulsen (V), Søren Krarup (DF) og Gitte Seeberg (KF).

Fremsat .............. FF 2446
Vedtaget ............... FF 2477

Fuld tekst:

V 30. Af Holger K. Nielsen (SF), Lars Kramer Mikkelsen (S), Niels Helveg Petersen (RV) og Søren Søndergaard (EL):

»Folketinget

- fordømmer de fortsatte alvorlige overgreb på menneskerettighedeme i Tjetjenien,

- fordømmer enhver voldshandling mod uskyldige civile, uanset hvem der gennemfører den, eller hvem den går ud over, f.eks. terrorangrebet på et teater i Moskva,

- fastholder, at der kun kan findes en politisk løsning, som respekterer det tjetjenske folks rettigheder, og

- udtrykker støtte til de kræfter på både russisk og tjetjensk side, som arbejder for en politisk og fredelig løsning på konflikten.

Folketinget konstaterer, at regeringen ikke kunne imødekomme Ruslands anmodning om en udvisning af Akhmed Sakajev på grund af et for svagt bevismateriale. Folketinget skal dog beklage forløbet af sagen og de gener, tilbageholdelsen har medført for Sakajev.«

V 31. Af Troels Lund Poulsen (V), Søren Krarup (DF) og Gitte Seeberg (KF):

»Folketinget henviser til vedtagelsen om konflikten i Tjetjenien nr. V 34 af 4. april 2002 og tager i øvrigt regeringens redegørelse om situationen i Tjetjenien og de dansk-russiske forhold til efterretning.«

Afstemning:

V 31 vedtaget med 61 stemmer (V, DF, KF og KRF) mod 46 (S, SF, RV og EL).

V 30 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Troels Lund Poulsen (V), Lars Kramer Mikkelsen (S), Søren Krarup (DF), Gitte Seeberg (KF), Holger K. Nielsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Søren Søndergaard (EL) og Mogens Nørgård (KrF)