B 72 Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet.

Af: Anne Baastrup (SF) , Aage Frandsen (SF) , Villy Søvndal (SF) og Kamal Qureshi (SF)
Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at forbedre børns rettigheder i samfundet ved at sikre,

- at børn og unge inddrages i alle beslutninger, der har betydning for dem,

- at ingen myndigheder træffer beslutninger af væsentlig betydning, uden at børn og ungeperspektivet er inddraget,

- at alle børn og unge får viden om, hvordan de har adgang til at klage over egne forhold, og, hvis der ikke er egentlig klageadgang, at børn og unge enten kan få denne eller som minimum udtaleret,

- gennemførelsen af FN's børnekonvention samt konstant overvågning af børns og unges rettigheder i samfundet, herunder Børnerådets uafhængighed, og

- børns og unges ret til eget liv og forplantning som voksne.

Baggrunden for fremsættelsen af beslutningsforslaget var et krav fra forslagsstillerne om, at børn og unges generelle rettigheder blev sat på samfundets dagsorden.
Partiernes ordførere
Irene Simonsen (V), Lissa Mathiasen (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Jann Sjursen (KrF)