B 64 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af de danske forbehold.

Samling: 2002-03
Status: 2. behandlet/Forkastet
Beh sammen: B 64 og B 52.

Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden starten på regeringskonferencen om en ny EU-traktat at afholde folkeafstemninger om de danske EU-forbehold vedrørende euroen, forsvarssamarbejdet og retssamarbejdet.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne ønskede en folkeafstemning, fordi man mente, at EU's udvidelse afgørende havde ændret situationen siden formuleringen af de danske EU-forbehold i 1992, og at forbeholdene derfor ikke længere var i overensstemmelse med Danmarks interesser. Forslagsstillerne fandt desuden, at forbeholdene kunne skade Danmarks forhandlingsposition i en kommende regeringskonference om EU-konventets forslag til en ny EU-traktat.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 4 (RV) stemte for, 104 (V, S, DF, KF, SF, EL og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Charlotte Antonsen (V), Claus Larsen-Jensen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Lars Barfoed (KF), Villy Søvndal (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KrF)