B 52 Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold.

Af: Jann Sjursen (KrF) , Tove Videbæk (KrF) , Bodil Kornbek (KrF) og Mogens Nørgård (KrF)
Samling: 2002-03
Status: 2. behandlet/Forkastet
Beh sammen: B 64 og B 52.

Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden udgangen af 2003 at gennemføre en folkeafstemning om ophævelse af det danske forsvarsforbehold.

Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget fandt forslagsstillerne, at de vigtigste begrundelser for formuleringen af forsvarsforbeholdet i 1992 ikke længere var aktulle. Udviklingen havde vist, at forsvarssamarbejdet hverken underminerede medlemslandenes suverænitet, resulterede i en europahær eller svækkede NATO-samarbejdet.

Forslagsstillerne ønskede at give befolkningen mulighed for at tage separat stilling til forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning, der ikke berørte de øvrige danske EU-forbehold.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 6 (RV og KRF) stemte for, 100 (V, S, DF, KF, SF og EL) imod.
Partiernes ordførere
Charlotte Antonsen (V), Claus Larsen-Jensen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Lars Barfoed (KF), Villy Søvndal (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KrF)