B 42 Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger.

Af: Kristen Touborg (SF) , Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Samling: 2002-03
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at foretage de nødvendige regelændringer for at sikre pattegrise en fravænningsalder på mindst 4 uger.

Forslagsstillerne ønskede at gøre en fravæningsalder på mindst 4 uger obligatorisk af dyrevelfærdsmæssige grunde, således at den mulighed for undtagelse fra 28-dages-reglen, som Kommissionens direktiv 2001/93/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin hjemler for en fravænningsalder på 21 dage, ikke kunne udnyttes i Danmark.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 47 (S, SF, RV, EL og KRF) stemte for, 59 (V, DF og KF) imod.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Inger Bierbaum (S), Per Dalgaard (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kristen Touborg (SF), Keld Albrechtsen (EL) og Jann Sjursen (KrF)