B 38 Forslag til folketingsbeslutning om kontanthjælpsmodtageres ret til ferie m.v.

Af: Søren Søndergaard (EL) og Line Barfod (EL)
Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der gav kontanthjælpsmodtagere ret til 5 ugers ferie på samme betingelser, som gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Lovforslaget skulle også indeholde bestemmelser om optjening af ret til feriehjælp for kontanthjælpsmodtagere, der overgik til ordinært arbejde, efter samme regler, som gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Det fremgik af bemærkningerne, at det var forslagsstillernes opfattelse, at den manglende ferieret forstærkede de sociale problemer for kontanthjælpsmodtagerne, ikke mindst for børnefamiliers vedkommende.
Partiernes ordførere
Flemming Oppfeldt (V), Ole Vagn Christensen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Anders Samuelsen (RV) og Pernille Falcon (EL)