B 3 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en sammenhængende ungdoms- og uddannelsesvejledning.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Taget tilbage 11/11 03.

Beh sammen: L 104, L 105 og B 3.

Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Formålet med beslutningsforslaget var at etablere en ny enstrenget ungdoms- og uddannelsesvejledning, som skulle få ansvaret for vejledning om overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne og om overgang mellem ungdomsuddannelser. Der skulle endvidere oprettes en ny landsdækkende vejledning for de videregående uddannelser, som gik på tværs af sektorer. Endelig skulle der etableres en grundlæggende vejlederuddannelse, der skulle tilrettelægges som åben uddannelse.

Forslagsstillerne ønskede, at der blev skabt et nyt vejledersystem, som i højere grad var skabt til at vejlede de unge i et stadig mere kompliceret uddannelsessystem. Samtidig skulle vejlederne være trænet til at hjælpe de unge, der havde forladt en uddannelse i utide.
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Thomas Adelskov (S), Karina Sørensen (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Jelved (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil Kornbek (KrF)