B 22 Forslag til folketingsbeslutning om bedre adgang til naturen.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til efter en lang række nærmere bekrevne retningslinjer at fremsætte lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative forskrifter, der sikrede befolkningen bedre adgang til naturen.

I 1998 nedsatte den tidligere regering et adgangsudvalg, der den 12. oktober 2001 afgav en betænkning med en række fælles anbefalinger til at forbedre befolkningens adgang til naturen.

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at forslagsstillerne ønskede at gennemføre de anbefalinger, der var enighed om i udvalget, samt en række af de andre anbefalinger, som forslagsstillerne anså for nødvendige for at skabe en naturpolitik til gavn for hele den danske befolkning.
Partiernes ordførere
Eyvind Vesselbo (V), Pernille Blach Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Jørn Jespersen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KrF)