B 133 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pesticider.

Af: Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)
Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Beh sammen: B 131, B 132 og B 133.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden udgangen af folketingsåret at sikre, at pesticider, som forsøg og tekniske vurderinger viste ville forekomme i grundvandet - også under grænseværdien - ikke kunne godkendes. Fund af pesticider eller pesticidrester i grundvandet skulle føre til forbud mod anvendelse af det pågældende pesticid som plantebeskyttelsesmiddel.

Beslutningsforslaget skulle som et led i forsvaret af det rene danske grundvand ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B 131 om forbud mod anvendelse af pesticider inden for en beskyttelseszone omkring alle almene vandforsyninger og beslutningsforslag nr. B 132 om forbud mod handel med og anvendelse af pesticiderne glyphosat og terbuthylazin. Der henvises til omtalen af disse forslag.
Partiernes ordførere
Inger Støjberg (V), Torben Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Nina Berrig (KF), Jørn Jespersen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Keld Albrechtsen (EL)