B 127 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kærestevisum.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag om indførelse af et kærestevisum, der ville gøre det muligt for udlændinge med en kæreste i Danmark at få et tidsbegrænset (1-årigt) visum.

Forslagsstillerne anførte i bemærkningerne, at et kærestevisum ville være særlig relevant for yngre mennesker, der i forbindelse med studier eller arbejde i udlandet indledte et forhold til en person fra et ikke-EU-land. Samtidig ville det have en positiv effekt på udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Karen J. Klint (S), Søren Krarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kamal Qureshi (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Pernille Falcon (EL)