B 12 Forslag til folketingsbeslutning om åbne møder i Folketingets Europaudvalg.

Af: Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)
Samling: 2002-03
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget opfordrede Folketinget til at sikre, at EU-forslag, der blev behandlet på åbne ministerrådsmøder i EU, også blev behandlet på åbne møder i Folketingets Europaudvalg.

Ifølge bemærkningerne ønskede forslagsstillerne, at en række sager på Europaudvalgets dagsorden skulle diskuteres for åbne døre. Det drejede sig især om de sager, der på et eller flere trin i beslutningsprocessen blev behandlet for åbne døre i Rådet. Forslagsstillerne mente, at dette ville sikre større indsigt i og åbenhed om arbejdet i Europaudvalget.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 24 (DF, SF og EL) stemte for, 77 (V, S, KF og KRF) imod; 4 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Charlotte Antonsen (V), Claus Larsen-Jensen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Lars Barfoed (KF), Villy Søvndal (SF) og Keld Albrechtsen (EL)