B 102 Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af et statsligt tilsyn til kontrol af, at prismærkningsloven overholdes.

Af: Mogens Nørgård (KrF) , Bodil Kornbek (KrF) , Jann Sjursen (KrF) og Tove Videbæk (KrF)
Samling: 2002-03
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Forslaget opfordrede regeringen til igen at etablere et statsligt tilsyn, der kunne kontrollere, om prismærkningsloven blev overholdt.

Ændringer af prismærkningsloven i 1990 medførte bl.a. en ophævelse af det statslige tilsyn med prismærkning.

Forslagsstillerne ønskede et sådant tilsyn genindført. Man ønskede, at Forbrugerombudsmanden skulle varetage tilsynet, og man anbefalede en model svarende til tilsynet med markedsføringsloven, hvor der er tale om et begrænset tilsyn, og hvor ressourcerne koncentreres omkring grove, systematiske og gentagne overtrædelser af lovgivningen.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 13 (SF, EL og KRF) stemte for, 94 (V, S, DF, KF og RV) imod.
Partiernes ordførere
Rikke Hvilshøj (V), Ole Vagn Christensen (S), Colette L. Brix (DF), Carina Christensen (KF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Kim Sejr (RV) og Mogens Nørgård (KrF)