L 3 Forslag til lov om anlæg af rute 26, strækningen Thisted-Nors, m.v.

(Nors Omfartsvej).

Af: Trafikminister Flemming Hansen (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver trafikministeren hjemmel til at anlægge en ca. 6 km lang forlængelse af hovedlandevej 480 øst om Nors som motortrafikvej. Ligeledes giver loven trafikministeren hjemmel til på et senere tidspunkt at udbygge hovedlandevejen mellem Thisted Omfartsvej og Nors Omfartsvej til motortrafikvej. Endvidere giver loven hjemmel til nedlæggelse af hovedlandevejsstrækningen gennem Nors som hovedlandevej.

Hovedsigtet med lovforslaget var at flytte den gennemkørende trafik på rute 26 mellem Hanstholm og Århus væk fra Nors by.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 9 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Svend Heiselberg (V), Klaus Hækkerup (S), Poul Fischer (DF), Kaj Ikast (KF), Morten Homann (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)