L 19 Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v.

(Skolemiljø, tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.).

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovforslaget indebar en lempelse af kravene til skolemiljø, kursuslængde m.v., mulighed for samlæsning for daghøjskoleelever og FVU-elever, ændring af hjemmelen til krav om indhold og tilrettelæggelse af daghøjskoletilbuddene samt en tydeliggørelse af, at vedtægterne for daghøjskoler skulle være i overensstemmelse med loven og regler, som var fastsat med hjemmel heri.

Baggrunden for lovforslaget var et ønske om, at flere personer kunne forblive eller komme i beskæftigelse.

Lovforslaget blev primært fremsat, fordi der efter forslagsstillernes opfattelse var et behov for regelforenkling vedrørende krav til skolemiljø og om kursuslængde og -tilrettelæggelse for derved at give daghøjskolerne mulighed for konkret tilrettelagte aktiveringstilbud.

Lovforslaget forkastet, idet 50 (S, SF, RV, EL og KRF) stemte for, 62 (V, DF og KF) imod; 1 (Tórbjørn Jacobsen (REP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Carsten Hansen (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Jelved (RV), Line Barfod (EL) og Bodil Kornbek (KrF)