L 178 Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. samt ophævelse af lov om Danmarks Forvaltningshøjskole og lov om Skovskolen.

(Betinget godkendte CVU'er m.v.).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder følgende hovedelemeneter:

- En styrkelse af frivilligheden i dannelsen af Centre for Videregående Uddannelse (CVU'er).

- En forenkling af bestemmelserne om råd og udvalg i et CVU.

- Den særlige lovgivning om Danmarks Forvaltningshøjskole og Skovskolen ophæves, og i stedet bliver institutionerne omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven).

Regeringen ønskede med lovforslaget at styrke frivilligheden i dannelsen af CVU'er og overlade det til institutionerne selv at fastsætte sammensætningen af udviklingsråd og udvalg i CVU'erne inden for nogle overordnede rammer.

Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 11 (SF og EL); 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Frank Jensen (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Morten Homann (SF), Marianne Jelved (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil Kornbek (KrF)