L 175 Forslag til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at det for alle skoler og uddannelsesinstitutioner bliver obligatorisk at udarbejde hjemmesider, hvor alle relevante informationer til belysning af uddannelserne og undervisningens kvalitet indgår.

Lovforslaget var et led i regeringens plan om at sikre høj kvalitet i uddannelserne, hvor åbenheden og gennemsigtigheden skulle give skolerne og institutionerne mulighed for at lære af og inspirere gennem dialog og spredning af det gode eksempel.

Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, SF, RV, EL og KRF).
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Thomas Adelskov (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Jelved (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil Kornbek (KrF)