L 155 Forslag til lov om ophævelse af lov om erhvervsudvikling og om ændring af lov om erhvervsfremme.

(Etablering af Danmarks Erhvervsråd og udlægning af akkreditering og metrologi til en privat organisation).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh direkte overgang til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget (ERU).

Loven etablerer Danmarks Erhvervsråd, som skal sikre Økonomi- og Erhvervsministeriet en tæt dialog med relevante erhvervsorganisationer og interessenter i øvrigt om udviklingen af erhvervspolitikken. Endvidere får ministeren hjemmel til at udskille den danske akkrediteringsordning DANAK og metrologiadministrationen i Danmark fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til en privat organisation.

Ressortomlægningen i forbindelse med den nye regerings tiltrædelse overførte en række opgaver ifølge erhvervsudviklingsloven til det nyoprettede Ministerium for Videnskab, Teknik og Udvikling, hvorfor der blev behov for at etablere et nyt lovgrundlag for de aktiviteter, som Økonomi- og Erhvervsministeriet fortsat dækkede.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Søren Gade (V), Jan Trøjborg (S), Mikkel Dencker (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Anders Samuelsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)